SØNDEN FOR GRÆNSEN OG VESTEN FOR SOLEN AF HARUKI MURAKAMI
Der findes et utal af selvhjælpsbøger, men det er min overbevisning, at de eneste bøger dit selv behøver er de der krammer dit hjerte og giver din sjæl et sted at hvile sig. I en bogverden proppet med ligegyldige krimiudgivelser, kendis kogebøger og latterlige fantasybøger, kan det virke svært at finde disse læseoplevelser. Men just som der findes gode kriminalromaner, fantastiske science-fiction bøger og habile kogebøger, så er det ikke umuligt at pejle sig ind på hvilken boghylde der gør forskellen. Hvis du er ung, kan du selvfølgelig blot spilde tiden på at læse så mange bøger som muligt, og derved langsomt finde vejen frem, hvis du er gammel kan bogklubbernes hedgangene anbefalinger være et godt sted at starte. Den nemme kunne være at finde vinderne af alverdens store bogpriser gennem tiden og grave dig frem fra fjern fortid til den moderne verden. Min egen, var mere banal, hvis en forfatter elsker de samme drinks, film, musik med mere som jeg selv, så må bøgerne vedkommende skriver være fantastiske. Det var i hvert fald sådan jeg oprindelig fandt og faldt for Haruki Murakami. Der godt nok hverken ryger, drikker eller spilder tiden mere, men engang delte vi verdensanskuelse og det gør hele forskellen. Der findes således få udgivelser fra ham jeg ikke føler mig hjemme. Men da jeg også bliver ældre og Murakamis bøger ligner hinanden, begynder der at opstå tvivl i mit sind når en bog hives ud af reolen. Har jeg læst den, og i så fald, hvad syntes jeg om den?
Den lavpraktiske løsning er selvfølgelig den bedste. Jeg behøver simpelthen ikke at købe flere bøger, men blot (gen)læse de jeg har. Det var i hvert fald årsagen til Sønden for grænsen, vesten for solen blev taget med på togtur. Få hundrede sider senere vidste jeg, at jeg vitterlig havde læst den for tyve år siden, og dens historier havde ført mig til konklusioner der fik mig ud i ægteskabets lyksaligheder. Siden fik andre bøger mig så skilt, men det var retfærdigvis af en anden forfatter.
Denne korte roman handler om et menneske der kæmper for at finde sin vej til meningen med det hele, accept af samme og lære kærlighed ikke kun er noget der sker alene. Hvilket selvfølgelig er flettet sammen på kryds og tværs med en parallel verden der kunne være magisk realisme, spejlverden, vores eget indre, eller konsekvenserne af de valg vi træffer i nuet. Bogen tilbyder dig en dannelserejse hvor svarene er nogle du selv har, og hvor spørgsmålene sjældent stilles helt tydeligt. Første gang læste jeg den som spejl af min eget egoistiske jagt på kærligheden, denne gang, som et minde om manden jeg var. Jeg knuselsker mysterierne der popper op gennem hele historien, de mange ubesvarede spørgsmål og den knugende følelse af at svaret er der foran dig hele tiden. Liv skal leves og nuet er det eneste tidspunkt du er i live. Glem smerten fra din opvækst, fokuserer på dem omkring dig, find det du har og del det med verden. Din rejse afhænger ikke så meget af vejen du vælger, eller hvilket mål du har sat dig, men udelukkende af det faktum den er begyndt. Du kan derfor ligeså godt nyde den.
