Nebel im August - Filmstriben
Med udgangspunkt i unge Ernst Lossa fortælling får vi historie om Nazi Tysklands aktive dødshjælp til alle de elementer styret ikke fandt egnet til fremtidens Tyskland. Mere end fem tusinde børn med alverdens psykiske, fysiske og samfundsmæssige udfordringer døde i hænderne på deres plejere, læger og proxy forældre på anstalter over hele Tyskland. Denne praksis stod på før, under og endda efter tysk kapitulation.
Filmen er befolket af en flok klasse skuespillere fra Tyskland, men filmen bæres især af vores unge hovedkarakter Ernst Lossa (Ivo Pietzcker). Der både giver os et spinkelt håb om en lykkelig slutning, alt imens han udpensler hvorfor det aldrig var en mulighed. Skuespillerinden Fritzi Haberlandt er eminent i rollen som kvinde (Sophia) der kæmper for det gode, selvom hun selv hjælper det onde. Mens Henriette Confurius næsten er for karikeret som den smukke sygeplejerske Edith Kiefer, der hverken rummer empati eller eftertanke, men kun kærlighed til faderlandet og hendes mission. Overlægen Werner Veithause spilles med faderlig varme og hårdkogt sindssyge som kun Sebastian Koch kan det. De fem blækhuse kastes efter historien, emnet det bearbejder og de mange anklager der oplistes nøgternt uden spor af nutidens harme og forargelse. Her søges hverken forklaringer, tilgivelse eller sensationer. Her blotlægges kun en fortælling om en masse ofre der døde, uden nogle gjorde noget. Dette er deres historie, vores arv og Tysklands fortid.
Filmen kan indtages et væld af steder, men har du et biblioteks login kan du endda se den via Filmstriben. Varighed lidt over to timer. Skrevet af Holger Karsten Schmidt, filmet af Hagen Bogdanski, instrueret af Kai Wessel og udgivet af Collina Filmproduktion. Filmen er baseret på en bog af Robert Domens, hvis historie er inspireret af den virkelige fortælling om en 14 årige dreng ved navn Ernst Lossa der døde i 1944. Enhver der kan rumme indsigter og smerte om emnet bør læse denne artikel.