Når jeg ikke ved hvad jeg skal lave (CD)

 (C) ManRec

Der findes afdøde du genkender i andre, ekskærester du kun husker når sange fylder dit hjerte med længsel, og så savnet efter alle de du aldrig nåede at møde. Nogle fordi de kun fandtes som karakterer i bøger, film eller tegneserier. Andre, fordi de døde længe før du selv kom til verden, og så den lille gruppe af samtidige mennesker der indtog din verden som var i venner, familie eller burde have været det. For mig og utvivlsomt utallige andre, var Thomas Winding en sådan mand, jeg savner altid historierne, stemmen og det rolige blik. Han kan sagtens have fejlet som menneske, ægtemand og far, men for mig er han ren nostalgisk tryghed og garant for en bedre verden. En verden fyldt med magiske øjeblikke, sjove iagttagelser og ukendte eventyr der bare venter på du griber dem. Det var derfor oplagt at CDen her måtte ejes da muligheden bød sig i en forblæst genbrugsforretning i det nordjyske. 

(C) Ordmose

Udgivelsen rummer ti lydspor med hver deres egen historie oplæst og skabt af Thomas Winding. Tilsat musik af Hans Holten. Otte af historierne udspringer af nogle fotografier som Pia Tryde har taget og hvis det lyder bekendt – skyldes det sikkert historierne/fotografierne tidligere har været udgivet på bogform ved Høst & Søns forlag. Men udover en intro og fotografihistorierne Papirfolket, Supermans Befrielse, Kære Brevkasse, Brombær, To hunde, Hajer har et problem, Den Gamle Dame, så afrundes udgivelsen med den eftertænksomme Guds Gaver.

(C) Ordmose

Målgruppen er børn, men pointerne har flere lag. Det er således muligt at spotte samfundskritik, moraler og hjertevarme opråb i alle historierne. Liv skal leves og kærlighed deles. Verden rummer alt du behøver og pludselig er det slut. Jeg nød at hører stemmen, jeg morede mig over historierne og elsker alle der tager børn alvorlige. Elsker selv at rode i gamle billeder og skabe verdener der passer til motivet. Når først fantasien dræbes så mister verden dens farver og fremtiden virker dyster. 

(C) Ordmose
Så bekæmp endelig masseproduceret standardhistorier fra det store udland, ideforladt underholdning fra TV-kanaler med stramme budgetter og ligegyldige udgivelser der kun har glimmer på forsiden. Det er i hvert fald oplagt at starte med bogen der kom før denne CD. Den kan du sagtens finde på dit lokale bibliotek. Den har endda endnu flere historier end CD-udgivelsen her fra ManRec. Du kan købe CDen som lydbog hos Gyldendal for 49 kr. Finde den hos Chapter skulle du være kunde der. Jeg selv brugte 2 kr og halvtreds øre på at købe den brugt ved Blå Kors, og forslår du gør det samme, eller bare indtager de 41 minutter ganske gratis via E-reolen.   

Populære indlæg