Der findes seværdigheder over hele kloden der gør voldsomt
indtryk og efterlader den besøgende med flere spørgsmål end svar. Fjerne egne der
er prydet med storslåede fortidige bygningsværker, bjergkæder hvis oprindelige
landsbyer fremstår som glemte tidslommer eller naturskønne pletter der virker
helt upåvirket af den menneskelige dominans. Jeg har ofte misundt nabolande deres
bjergkæder, kæmpe skove og hvalfyldte farvande, men har endelig fundet et sted
i Danmark de bør misunde os. Det kaldes
Mønsted Kalkgruber – placeret et
sted mellem Skive og Viborg i det midtjyske.
Her blev der engang udvundet voldsomme mængder kalk, siden
brugt til champignonproduktion og nu hjemsted for Arla Grubeost. Der er i alt
60 kilometer minegange og det hænder turister farer vild, men følger du de belyste
to kilometer stier er alt vel. Det koster kun 90 kroner at besøge stedet og
alle bør unde sig selv en tur ned i mørket. Gangbesværet, kørestolsbrugere,
barnevogne og andet på hjul kan sagtens komme ned i minen og rundt den korte
tur. Mens alle med mod på mere kan komme rundt af stejle stier der stiller krav
til fodtøjet. Mens alle bør have en varm sweater og lang bukser på – da otte
grader vitterlig ikke fordrer sommertøj.
Stedet huser en hulens masse flagermuse hver enste vinter,
men selvom der skulle være fem arter og flere tusinde slags i grotten allerede
nu, så jeg ikke en eneste. Retfærdigvis kikkede jeg også mest på de
forunderlige udhuggede og oplyste grotter, og spekulerede på det triste ved
arbejdet med kalkproduktionen.
På landjorden finder du kalkværket hvis sælsomme
skorstene skyldes måden hvorpå kalk produceres. Den ubearbejdet kalk hældes ind
i skorstene midt på, udsættes derpå for varme og det endelige produkt graves ud
fra bunden af skorstenen. De sidste to ansatte på værket smiler fra 1981
billedet på væggen. Der er ligeledes en mindre cafe, museum og gavebod med
alverdens lokalt. Det er dog gruberne der hovedattraktionen og havde jeg råd bookede
jeg en klassisk koncert til 2500 kr. næste gang jeg kom forbi. Har du selv mod
på at trave rundt landskabet er den såkaldte
kalk
kaminoen på tredive kilometer ganske populær.
