Brug for en pause? - Så tænk!

 

(C) Ordmose

Det er let at falde for glimmer, nyheder og storslået produktioner. Det kan endda virke underholdende, berigende og sjovt. Som oftest gør det mig dog irriteret, vred og modløs. Jeg har derfor for længe siden erkendt mine antikommercielle tendenser og indre behov for at rode med selvvalgte problemstillinger/emner/kunstarter. Hvilket utvivlsomt gør mig til en lidt besværgelig lønmodtager, uregerlig skribent og svær samarbejdspartner for diverse kommunikationsfirmaer. Heldigvis kan de fleste enten rumme ruten jeg vælger, eller leve fint uden mine ord. Følgende anbefaling skrives således helt uden forlagsopfordring, pressekoordinering eller gennemtænkt timing. Jeg er blot vild med de billige bogserier fra Aarhus Universitetsforlag og hvis du også er en idiot der ikke rigtig ved noget – så grib her chancen og bliv klogere.


(C) TV2 Charlie

Jeg selv har et elektronisk abonnement på ”100 Danmarkshistorier” – hver måned får jeg således et historisk bearbejdet emne tilsendt som pdffil / lydfil for 59 kroner. Selvom alle andre elsker lydbøger så kan jeg fortsat ikke udlede viden fra talte ord, men heldigvis kan jeg via gratissoftware Calibre sende pdffilen over til min gamle kindle og læse mig klogere. Det er muligt kun gamle idioter som jeg selv, og andre der har læst historie på universitet, synes det er sjovt at læse en bog om tilblivelsen af racismeparagraffen, men alle kan have glæde af at læse bogserien Tænkepauser til kun 29 kr. per måned. Du må gerne se reality fjernsyn, klikke på Ekstrabladets overskrifter og råbe af fodbolddommeren om søndagen, men skylder du ikke dig selv og din omverden at byde ind med interessante samtaleemner, gennemtænkte pointer eller refleksioner der ikke blot er lyde, resten af tiden? 

(C) Ordmose

 

Populære indlæg