Mary og Max (DVD)
Da jeg var ung virkede det som den oplagte løsning, men desværre var streaming ikke svaret. Det er i stedet blevet til et fremragende kultursupplement for enhver filmelsker, lad teenager og fattig enlig mor. Her tretten år senere har jeg endnu flere VHS bånd, laserdisc, DVD film, bøger, LPer, bånd og andet end jeg havde i 90erne. Noget skyldes tilforladelige lave priser, andet arvegods og noget opstår naturlig hvis du handler via auktioner. Hver eneste måned har jeg fikseret beløb til underholdning – som oftest rammer jeg en koncert, biograftur, restaurant besøg og så blandet indkøb af medier. Nogle måneder vælter det ind med kassettebånd, laserdiscskiver eller special DVD udgaver af velkendte film. Hjemmet er udstyret med forældet elektronik der giver Dolby Surround oplevelser til alle omkring mig så jeg slæber gerne film hjem der understøtter 5.1 Dolby. Det var dog ikke årsagen til Mary & Max blev hevet ned af hylden hos den lokale Læsehest, mere gengældelsesglæde fra 2009 hvor filmen blev indtaget på lokal børnefilmfestival i København. Dukkefilmens mørke udtryk, tragiske historier og humoristiske lethed var en fornøjelse og udgjorde et lyspunkt for min festivaloplevelse.
Dukkefilmen er en såkaldt stopmotion film. Hvor objekterne, baggrundene og dukkerne skabes fysisk og hver bevægelse sker manuelt. Denne bevægelse indfanges med kamera og når du har en serie fotografier lige efter hinanden har du en filmisk bevægelse. Hvilket både er voldsom tidskrævende arbejdsmetode, og samtidig en stilart der er visuelt berigende. Filmen er proppet med underfundige, komiske og melankolske detaljer der rammer dig lige i hjertet. Historien omhandler der venskab der kan opstå ud af en tilfældig brevveksling mellem en lille ensom australsk pige og Asperger ramt, overvægtig mand fra New York. Der begge famler efter svar, mening og indhold i livet. Historien er både morsom, hjertevarm, tragisk og berigende.Hvis du ikke kan afspille fysiske medier, ikke vil give 7-12 kroner for en brugt film, eller du bare allerede er kunde ved Amazon Prime – så kan filmen streames der eller købes digital for 79 kr hos SF Anytime. Uanset hvad du ellers fordrer dine øjne med af animationsfilm og metervareunderholdning så vil du kunne nyde denne klassiker fra 2009 af Adam Elliot. Med stemmearbejde af blandt andre Philip Seymour Hoffman, Eric Bana og Bethany Whitmore. Du bør også altid holde øje med titler som Miraclefilm får hentet til landet.