En ganske rar mand (Filmstriben)

 

Det er først når du overvejer ”hvorfor” at dine handlinger får mening, indtil da, vælter du rundt i verden styret via en blanding af reflekser, tilfældigheder og andres intentioner. Hvilket er tilfældet for vores godmodige hovedperson, der både er morder, kriminel, fejlslået ægtemand og kikset farmand. Han har dog hele tiden vores sympati, støtte og fokus. Til dels fordi han havner i den ene groteske situation efter den anden og fordi man fornemmer at der ikke rigtig er noget ondt over ham. Han vil bare gerne have tag over hovedet, underholdes, elske sine kære og have maven fuld. Disse uambitiøse mål opfyldes løbende, men sjældent uden problemer og ofte med uoverskuelige komplikationer.

Genren er skandinavisk komedie og det betyder barske emner, rå vold og platte tilfældigheder sammenblandes med noget der ligner socialrealisme og grimme mennesker. Det morsomme er ofte underspillet menneskelige reaktioner på groteske situationer. Det medmenneskelige og de letgenkendelige hverdagsfragmenter får os lokale til at sænke paraderne, og derpå acceptere en helt igennem usandsynlig historie. For det er alt andet end en sandsynlig fortælling vi får om Ulrik (Stellan Skarsgård). Der efter tolv års fængsel løslades til en verden der måske nok ligner den han forlod, men tydeligvis har klaret sig fint uden ham. Den kriminelle underverden findes fortsat, men de gamle gutter fra dengang har fået hentehår, stomiposer og hjerneblødninger. Familien har afskrevet ham som død og ingen har savnet ham. Ulrik finder dog hurtigt et lille kammer hvor værtinden afkræver sex for aftensmad, et arbejde som mekaniker skaffes også hurtigt, hvorpå relationer forsøges genetableret. Ulriks rejse tilbage til manden han kunne have været, er historien der binder handlingen sammen, mens alt det andet er pudseløjerlige tilfældigheder der enten giver os i indblik i Ulriks psyke, fortid eller fremtidsmuligheder.

 

De fire blækhuse gives for underholdningen, tonen og dialogen. Jeg er vild med mad/sex scenerne. Elsker de bøvede kriminelle og tænker alle kvinderne er groteske karikerede karakterer. Scenografisk er filmen fremragende, hver eneste hjem, arbejdsplads og spisested fremstår som autentiske steder fra en periode hvor skandinavisk design åbenbart var forbundet med alt der var brunt/grimt/billigt. Stellan er fantastisk som den godmodige, hjertevarme og handlekraftige mand hvis intelligens måske ikke er høj. Jorunn Kjellsby spiller dog den karakter enhver vil huske for altid. Hun spiller nemlig rollen som Karen Margrethe, husvært for Ulrik, med sådan en indestængt sensualitet man næsten overser det vanvittige ved hendes karakter. Man fornemmer kvindens forspildte ungdom, længsel efter andet og mere. Mens det er hendes helt igennem pragmatiske tilgang til verden og kærlighed der får dig til at grine. Hvis du aldrig fik indtaget filmen da den ramte de danske biografer, bør du snarest unde dig selv lidt familiehygge via filmstriben. 

Filmen kan streames via dit bibliotekslogin ganske gratis hos Filmstriben, du kan også købe den hos blockbuster for 69 kr eller finde den brugt på DVD. Uanset format er det filmen instrueret af Hans Petter Moland,  manuskriptet skrevet af Kim Fupz Aakeson og filmet af Philip Øgꜳrd. Musikken er af Halfdan E. Det norske filmselskab Paradox står bag filmen