Hader, hader ikke - Glenn Ringtved & Otto Dickmeiss

 

Vores hovedperson er en ung mand hvis forhold til verden er farvet af tabet af moderen. Sorgen har ledt til vrede som ikke engang boksning kan dulme. Hadet flyder i den unge mands hjerte og længslen efter noget andet er stort. Dansklæreren forstår og leder ham på rette vej. Hvilket fører til indsigter der sjældent lader sig dele, og konflikter opstår derfor i det lille hjem hvor faderens ord er lov og broderens hån noget naturligt. Dette er historien om smerten ved tab. 

 Forlaget kalder udgivelsen en billedenovelle. Det ligner lidt en dyster børnebog men selvom stregen er blød og hovederne store så er målgruppen tydeligvis en anden. Historien er både letbenet og jordnær, men sammen med illustrationerne rammer vi perfektion. Her er en historie fra en ung mand i smerte. Her er et vidnesbyrd fra en der savner sin mor. Savner tryghed. Savner kærlighed. Savner et liv uden smerte og vrede. Her er en fortælling der gør indtryk, alt imens den giver dig indsigt. Vi har alle mødt vrede unge mænd hvis eneste udtryksform var destruktion. 

Vi har alle stødt på dem hvis smerte kun kunne knuge, kun kunne knuse, kun kunne bruges til konflikt. Hvis du minder om mig har du utvivlsomt ikke set den fortabte dreng bag de svulmende muskler, ansigts tatoveringerne og det grimme sprog. Selvfølgelig er vi alle et produkt af vores sociale arv, og selvom de frie valg kan forme en anden fremtid, så er det ikke alle sår der kan heles over tid. 

 

Jeg kender ikke forfatteren. Jeg kender ikke engang illustratoren. Måske udgivelsen her er ren fiktion og skaberne blot har givet udtryk for deres vision. Tilgengæld kender jeg rigelige med unge og voksne mennesker der kan spejle sig i historien her. Der kan huske vreden, huske hadet, huske savnet og i dag lever så godt de kan med smerten. De seks blækhuse gives for illustrationerne der rummer vreden, det fine digt om had og hvorledes det hele bindes sammen til en simpel fortælling vi alle forstår. Jeg er vild med boksehandskens dobbelte rolle i fortællingen. Faderens store hænder og behårede krop. Den krigeriske maskulinitet der slår hårdt ned på alt feminint. Jeg er vild med følsomheden der ligger bag de usagte ord mellem brødrene, faderens kantede ord og savnet de alle deler. Den lykkelige slutning virker urealistisk, men alligevel håber jeg på at disse fortabte mænd alle finder hjem.

---

Udgivet af Carlsens Forlag. Du kan læse en prøve her. Skrevet af Glenn Ringtved og illustreret af Otto Dickmeiss. Den grafiske tilrettelægning har Maria Lunden stået for. Udgivelsen er en del af serien “Carlsens billednoveller”