GURUSHOTS HVERDAGENS GYLDNE SKÆR

(C) Ordmose

De pludselige og store forandringer i vores hverdag skaber til tider et tomrum, hvor vi påtvinges eftertænksomhed, refleksion og forundring af den filosofiske slags. Det er dog ikke entydigt hvad der er fremskridt skabt af forandringer, eller hvad der er værdier for evigt tabt grundet samme. Min egen barndoms færgeture over storbælt fremstår nu som noget eksotisk, alt imens sporvognes genkomst virker som noget moderne fortid. Men alle der husker det delte Tyskland, valutaerne der flød før Euroen, eller svømmede i monopolets informationsflod har sikkert vænnet sig verden hele tiden forandre sig, og alligevel formår at forblive den samme. Jeg selv, er forundret over de konstante forandringer sjældent føles voldsomme, men over tid skabes der alligevel et samfund der er radikalt anderledes end det jeg voksede op i.  

 

(C) Ordmose

De største tilpasningsproblemer opstår dog når ens fortidige fremtid helt må opgives grundet nuets barske erkendelser.  Når virkeligheden knuser drømme, så kan det gøre ondt, just som når udviklingen fjerner sporene fra samme og verdens barske realiteter udpeger nye værdier end de du voksede op med. Heldigvis lever jeg i en tidslomme hvor europæiske storhed, kultur og andet forældet fortsat dominerer. Alt imens tilfældigheder har givet mig en fredelig opvækst og nutidig. Hvorfor jeg kan tillade mig at spilde tiden på iagttagelser, arkitektoniske detaljer og fortidige fejlslutninger der lader sig aflæse i verden omkring mig. 

(C) Ordmose

De seneste ti år har jeg dokumenteret disse små forandringer med mobilkameraer af blandet kvalitet. Nogle år har haft fantastiske linser fra Leica, mens andre lider lidt under svingende økonomiske vilkår. For tiden er det et kinesisk discountmærke, men takket være AI bliver flere billeder gode end det modsatte. Jeg ejer selvfølgelig også et rigtigt kamera og det hænder det bruges, men hverdagens poesi lader sig bedst indfange uden forberedelser og iscenesættelse. Hvilket dømmer det klodsede kompakte kamera ude. Som så mange andre mennesker har jeg af Jacob Holdt fået rådet, enhver idiot kan blive fotograf, du skal blot rette kameraet mod det du vil tage et billede af og trykke på knappen. Hvilket passer fint til både mit humør, stilart og tilgang til alt andet i livet. Den der gør noget, den der tør noget, den der søger chancerne, han har allerede vundet om drømmerne, de med hensigterne og mulighederne de aldrig greb.

(C) Ordmose

Jeg har tidligere deltaget i forskellige fotokonkurrencer og nogle gange søgt informationer af den brugbare slags, men det var først med Gurushot konceptet jeg blev grebet af udstillinger. Siden da har været med på 16 forskellige udstillinger i Europa - Berlin, Budapest, Venedig, Stockholm, Ljubljana, Barcelona, Athen, Sofia, Wien, Amsterdam – og en enkelt gang i Australien.  Jeg er selvfølgelig stolt når billederne udvælges, men samtidig underholder det mig, at kunst fra Hinnerup, bibliotek fra Aarhus, bænk fra Randers, kloakdæksel fra Vejle, hoteltrappe fra København m.m. finder vej til fotoudstillingerne. Gurushots er ganske gratis at bruge, der er massevis af gratis konkurrencer og de bedste kan både vinde penge, kameraer og berømmelse. Resten af os får mulighed for at deltage på gallerierne mod et lille gebyr (45-55 kr) – de med dybe lommer kan tilkøbe sig alverdens fordele. Men de fleste gør det samme som mig, uploader billeder der passer til konkurrencerne, stemmer på de fotos vi bedst kan lide og håber vores egne snapshots opnår berømmelse.  

Populære indlæg