Det tredje actionbrag i filmserien
Escape Plan, har fortsat
udbryderkongen Ray Breslin (Stallone) i hovedrollen. Dog fylder vennerne
mindre end skurkene, og handlingen formes denne gang ikke af helten.
Tilgengæld er Breslin igen på hold med Hush og DeRosa og verden er
fortsat fyldt med skumle afkroge, slemme mennesker og mænd med
faderkomplekser. Nogle af disse har både kidnappet datteren til
direktøren for Hongkongs største tech-virksomhed, Breslins kæreste
(Jaime King) og en flok uskyldige mennesker. Sagens rette sammenhæng
udfoldes i takt med Breslin bokser sig gennem udfordringerne, skyder de
slemme og dræber de onde.
Jeg har selvfølgelig en svaghed for actionfilm af tvivlsom kvalitet,
elendige historier proppet med dårlige skuespillere og lave budgetter.
Lige fra Hong Kong samlebånds kung fu filmene i 90erne, over Steven
Seagals falleret filmproduktioner til nigeriansk Nollywood skrammel. Jeg
udsætter sjældent andre mennesker for disse spillefilm, men indrømmer
gerne hvad der tiltrækker og fastholder mig ved genren. Det er ikke
dialogen, det er ikke skuespillet, det er slet ikke kameraarbejdet eller
de tekniske effekter. Det er kærligheden til genren som de glade og
fattige amatører udviser på skærmen, det er den manglende selverkendelse
fiaskoerne besidder og det vanvittige rationale som har ført til
skabelsen af filmene, der fængsler mig. Hvem, hvad, hvordan og hvorfor
er således spørgsmål der vælter frem alt imens skærmen fyldes med
lårtykke klicher og bøfler med håndvåben.
Desværre fejler denne film ikke spektakulært, den er ej heller proppet
med billige effekter og pinlige tekniske fejl. Den er blot en kedelig
actionfilm der ligner et langtrukket TVafsnit, hvor alle medvirkende ved
serien stopper når sæsonen slutter. Plottet er selvfølgelig helt
forrykt, skurkens hævnplan vanvittig og skuespillet mestres kun af en
enkelt deltager (Devon Sawa). Der er slåskampe hvis tekniske udførelse
og kameradækning af samme er vanvittig godt håndværk. Desværre er det
bare slet ikke medrivende, overraskende eller overrumplende. Det er bare
teknisk godt. Filmens ømme øjeblikke er tåkrummende pinlige og
Sylvester Stallones replikker får
The Expendables til at
fremstå som Shakespeare. De to blækhuse gives for en hel serie småting,
tekniske færdigheder og tossede tilfældigheder. Jeg elsker f.eks. at
Breslin er bekymret for sammenflytning med en langt yngre kvinde fordi
hun snorker så forfærdelig. Det faktum skurkens plan er vanvittig
detaljeret og kompleks, men samtidig helt idiotisk er også morsomt. Der
er fire fremragende slåskampe i filmen. De har hver deres stilart og
visuelle udtryk. Sylvester Stallone har den moderne bøffelslåskamp, mens
Dave Bautista står for den fortidige klumpe dumpe boksestil. De
elegante kampscener står Max Zhang og Harry Shum Jr. for. De manglende
blækhuse skyldes plottet, skuespillet, dialogen og detaljerne. Som i
gamle billige animationsfilm kan du her hurtig spotte hvilke effekter,
personer og steder der får betydning. Da alt andet ser billigt, kedeligt
og genbrugt ud.
Den 97 minutter lange film havde VOD premiere for et par dage siden på Blockbuster. Hvor den dog af uvisse årsager er noteret til 3 timers længde. Jeg har indtaget den via en Blu Ray udgave, hvor der hverken er ekstra materiale eller overflod af standard teknik. Undertekster på dansk, svensk, norsk og finsk tilbydes dog. Lydsporet kan bankes igennem på engelsk i DTS 5.1 kvalitet. Det visuelle udtryk er 16:9 letterbox. Den oprindelige titel er “Escape Plan 3”. Udgivet af Nordisk Film der også har copyright på billederne brugt i anmeldelsen her.
