 |
(C)Netflix
|
Som den første TV-serie i 2021 indtog jeg en omgang Netflix opkog på en velkendt karakter. Nemlig en ung udgave af Henning Mankell´s berømte Kurt Wallander. Det kan virke sært at alle taler engelsk, handlingen foregår i Malmø og historien er proppet med britiske skuespillere. Men det fungerer udmærket som krimifjernsyn der ikke søger andet end at underholde skandinaviske krimifans. Jeg var selv underholdt gennem seriens seks afsnit, og nød den hæse stemme fra Adam Pålsson som Kurt -mens andre måske mere vil hæfte sig ved de hyppige topløse scener. Det var som helhed hyggeligt at opleve Wallander som en ung blåøjet politimand.
Det var til tider hårdt at få Malmø almen boligbeton fremvist som et krydsmiks mellem et lovløst samfund og lokal landsby hvor alle skiftevis støtter og hader hinanden. Fremstillingen af den økonomiske overklasse er også en anelse uelegant og historien kommer derfor ofte på afveje. Svenske kendetegn er medtaget i baggrunden, men serien er vitterlig optaget i Litauen. Så forvent ikke en turisttur rundt i Skånes smukke omgivelser eller hovedbyens gamle centrum.
 |
(C)Netflix
|
Serien er dog bedre end de vanlige Netflix streaming kalkulere, og kan du leve med de klodsede social realistiske enetalere fra manuskript-forfatterene så er serien faktisk alle seks afsnit værd. Meget efterlades uafklaret, og endnu mere bygger videre på håbet om seerne vil ønske endnu en sæson med Kurt Wallander. Du kan streame seriens seks afsnit via
Netflix, eller se 26. afsnit af den oprindelige Wallander på
Filmstriben. Kaste dig over den engelsk talende udgave med Kenneth Branagh på
BBC.