Babylon Berlin Sæson 1 & 2 (DR Streaming)
![]() |
(C) SKY 1, Das Erste |
Jeg fangede aldrig serien da den væltede de danske TV skærme, men grundet en misforståelse indtog jeg seriens for nylig seriens første to sæsoner (troede 3. sæson var klar). Det skete via vores skattebetalte moderkanal DR - men både HBO, Netflix og talrige andre hjemmesider tilbyder dig streaming af den tyske successerie. På DRs hjemmeside afvikles serien med afsnit af 1½ times længde og det fungerer faktisk. Men har du ingen hang til den europæiske skæbneberetning, krimi noir eller blot misset mellemkrigsperioden i dit skolepensum kan meget gå forbi dig. Alt imens du måske finder tempoet langsomt.
![]() |
(C) SKY 1, Das Erste |
Hvis du omvendt har styr på de europæiske magtkampe, kender mellemkrigstidens skjulte problemstillinger og husker udfaldet er det nervepirrende at følge Tysklands kamp for, med og mod demokratiet. Bundet op på en serie forskellige tabubelagte krimihistorier proppet med narko, sex og fattigdom.
![]() |
(C) SKY 1, Das Erste |
Jeg har aldrig set Mad Men, Breaking Bad og en masse andre successerier. Til dels fordi det sjældent er et kvalitetstempel når mange mennesker kan lide det samme, og så kan det virke en smule kedeligt hvis den kollektive kultursamtale kun har et emne. Men da både har en svaghed for Tyskland, Volker Kutschers bøger og Tom Tykwer var det oplagt serien ville blive indtaget. Det var heldigvis en fornøjelse. Hovedpersonen Gereon Rath (Volker Bruch) er et hit, Charlotte Ritter (Liv Lisa Fries) en fornøjelse og så er jeg vild med skurken chefkommissær Bruno Wolter (Peter Kurth).