Den knugende fornemmelse som nedslidte landbrugsejendomme og sønderjyske
familietragedier altid giver mig, viser sig denne gang at være helt
ubegrundet. I stedet har enmandshæren Frelle Petersen skabt en
hjertevarm spillefilm, om et af livets helt store spørgsmål. Indpakket i
en nutidig, akavet og yderst inderlig kærlighedshistorie mellem to unge
mennesker langt ude på landet. Rammerne for deres famlende forsøg på at
finde meningen med livet og den rungende intethed vi alle bærer på, er
så uortodokse, at jeg gennem hele filmen desperat knuger mig til håbet
om en lykkelig slutning. Hvilket Frelle måske også leverer, men altså
kun på præmisserne af karakterernes historier og moralske kodeks.
Jeg er vild med dialogen, de lange stille sekvenser, de helt igennem
forrykte medmenneskelige situationer og det voldsomme underspillet
drama. Skuespillerne er alle fremragende fund til rollerne, og jeg
knuselsker Jette Søndergaards evne til at udtrykke vrede, ømhed,
usikkerhed, tvivl og alverdens andre følelser, uden brug af andet end
øjne, kropssprog og simple sætninger. Peter H. Tygesen ligner, lyder og
opfører sig som en bondemand hvis erhverv og skæbne for længst er
smeltet sammen. Hvis det er skuespil, så ved jeg ikke længere hvad der
er ægte. Jeg griner af situationerne, krummer tæer og overvældes af
drømmene hver eneste karakter i filmen bærer rundt op. Det er godt
filmhåndværk, og så er det altså første gang, at et lille budget slet
ikke lader sig aflæse i selve filmen. Hvilket både er imponerende og
vidner om hjerteblod, tekniske evner og stort overblik.
Vi oplever alle situationer hvor drømme må vige for pligten og omvendt. Vi kender alle vilkårene for valg. Hver eneste af dem har således indbygget en serie fravalg. Nogle af os finder dog måder at holde drømme, muligheder og illusioner ved lige gennem hele livet, mens andre tvinges til barske (fra-)valg i en al for ung alder. Kris (Jette Søndergaard) er en sådan kvinde. Hun mistede de stabile rammer på et kritisk tidspunkt, men bærer fortsat drømmen om et anderledes liv end det onklen har givet hende. Desværre for hende, er han, den eneste familie hun kender. Ham der var det emotionelle anker da hun havde det svært, holder nu hendes verden fra at vokse sig stor. Det er i al sin enkelhed filmens kerne. Hvad vælger du, og hvorfor? Havde instruktøren indpakket endnu flere spørgsmål, eller indlagt flere tvetydige undertoner, så kunne meget sikkert have været anderledes. Som helhed er det dog en bundsolid dramaperle, med fremragende præstationer af skuespillerne. Jeg hader hver eneste indretningsting i filmen. Hver eneste rum, arbejdsgang og menneskeskabt bygning hiver således mig tilbage til 1980ernes Himmerland. Hvor fattige mennesker åbenbart alle havde arvet de samme grimme dimser, traditioner og farveskala. Det findes åbenbart fortsat i Sønderjylland, og det er helt igennem en fantastisk kulisse for denne historie. Stor ros til Frelle, skuespillerne og verdens mest klodsede første date.
Instruktør : Frelle Petersen. Manuskript : Frelle Petersen. Medvirkende : Jette Søndergaard, Peter H. Tygesen, Ole Caspersen, Tue Frisk Petersen. Produkion : Marco Lorenzen. 88 Miles Fotograf : Frelle Petersen. Lyd : Frank Mølgaard Knudsen Klip : Frelle Petersen. Du kan se mere om filmen her hos Øst For Paradis
