Made in Bangladesh - Biograf

 

På bunden af det globale kapitalistiske system, finder vi som altid kvinderne. Undertrykte, sammenklemte og underbetalte. Uanset om de bakser smartphones sammen i Kina, syer sportssko i Vietnam, bearbejder cashewnødder i Indien eller som her, knokler bag symaskinerne i en af Bangladeshes mange tøjfabrikker.

Made in Bangladesh er en nutidig skildring af arbejdslivet, men kunne lige så godt have været fra nullerne, 90erner, 80erne eller 70erne. Historien er banal, men medrivende. Shimu er en ung fabriksarbejder i Dhaka, der efter overværelsen af endnu en dødsulykke på arbejdspladsen, melder sig under fagforeningens faner. Det bliver dog først rigtig farligt da hun begynder at organisere kvinderne på fabrikken, og får hjælp af sine venner til dette. Det er dog også her, håbet om en bedre fremtid, hverdag og forhold bliver plantet. Men når både fabrikkerne, hjemmene og de politiske sæder styres af mænd, der ikke ønsker forandring, så kan det være svært,at holde fanen højt, især når de omkring dig begynder at tvivle på fornuften i arbejdskampen.  

 

Fortællingen rummer ingen nye pointer, nye indsigter, nye åbenbaringer, det er blot en rå skildring fra virkeligheden bag den vestlige verdens forbrugsfest. Den er dog hverken skruet sammen som en anklage, uretfærdig fremstilling eller tårevædet fortælling. I stedet er det en realistisk fiktiv historie om en ung kvindes kamp for bedre forhold.  

Det er indblikket i det lokale arbejdsmarkedets magtstrukturer, og den varme fremstilling af hendes liv, der hiver filmoplevelsen i land. Bureaukratiet, korruptionen og den åbenlyse sexisme fremstår så massivt, jeg slet ikke forstår nogle orker kampen. Jeg elsker de uendelige stakke af papirbunker som ministeriet opbevarer med en nidkærhed der indikere ikke alle er korrupte. Patriarkatets klamme og stærke hænder der holder kvinderne nede og magten på mandehænder, fremvises også på fornemmeste vis. Det er dog syerskerne der giver filmen hjerterum, varme og nerve. Det er deres kampe med og mod mænd. For en bedre fremtid, retfærdige lønninger og ordentlige forhold, det er deres kamp der gør du holder fokus på lærredet. Hovedpersonen Shimu er ung, dygtig og ambitiøs. Hun er samtidig også gift med en arbejdsløs mand, et par måneder bagude med huslejen og helt alene i verden når ting går dårligt. Hun spilles fantastisk af Rikita Shimu. Der både formår at give karakter styrke, handlekraft, sårbarhed og underspillet vrede. Så du aldrig mister sympatien med hende, troen på hende, men ofte frygter det værste for hende. De fire blækhuse gives for den stærke skildring af et samfund, en kamp, et menneske og en verden hvis usunde parametre fastholdes af vores egne behov for tilbud.

---

Skuespillere: Rikita Shimu, Novera Rahman, Parvin Paru, Deepanita MartinInstruktion: Rubaiyat Hossain. Production: Francois d Artemare, Ashique Mostafa. Manuskript: Rubaiyat Hossain, Philippe Barriere. Foto copyright Sabine Lancelin. Spilletid: 01:35. Du kan læse mere om filmen her