ROBIN HOOD af Otto Bathurst (Blockbuster)
Skulle du have skimmet de landsdækkende medier da filmen her ramte biograferne, så er den sikkert ikke på din ønskeliste, hvilket både er forståeligt og samtidig en skam. For det er virkelig ikke er en god spillefilm, men det er en herlig B actionfilm. Hvis fremtidige succeser vil blive båret af outreret filmklubber, skæve festivaler og drink along tiltag. For dette flotte og voldsom urealistiske vanvittige opkog af en velkendt myte, er proppet med platheder, idiotiske selvmodsigelser og vulgær action sekvenser som du kender det fra fx Iron Sky (Fra 2012 - Hvor jorden bliver angrebet af Nazister, der oprindelig gemte sig på månen i 1945). Det er selvfølgelig ikke hvad filmskaberne håbede på, målrettede deres film efter eller satte deres skuespilbudget til. Det er blot her vi er havnet, over tid vil filmen utvivlsomt få en stor global fanskare af folk med afvigende smag. Det vil tage en lille evighed, alt imens vil den manglende anerkendelse og udebleven økonomiske succes tvinge enhver involveret til at tage afstand fra værket. Hvilket ingen kan bebrejde dem. Det er altid pinligt når et kommercielt produkt fejler fuldstændigt. Uanset om der er tale om kakaomælk, musikalbum eller et nyt betalingsmiddel.
Filmen starter ud med et budskab om du bør glemme alt du måtte vide om Robin Hood, fordi sandheden ofte er noget andet end legenden. Det er dog ikke den eneste og mest væsentlige forskel. Rammerne for hvem der er de gode og de onde er velkendte. Baggrunden for frihedskampen er også mere eller mindre genkendelig. Alt andet afviger gevaldigt. Største forskel er at moderne krigsførelse, kampteknik og krigslogik udøves i en middelalderlig ramme. Hvorfor pile flyver gennem luften som var de jord-til-luft-missiler og korstogssoldater jager fjenden som havde de droner på deres side. Robin (Taron Egerton) vælter således gennem Mellemøsten som var han udsendt af USA for at sikre nutidige olierettigheder. Robin skades og hjemsendes til et forandret England. Hvor folket slaver for Sheriffen af Nottingham. Kampen for retfærdighed, frihed og hævn påbegyndes med det samme. I det skjulte forfiner Robin sin teknik, historie og formål. Flankeret af en hævntørstig John (Jamie Foxx) lader de retfærdighedens pile hamre gennem stålplader, træpæle og murværk. Guld skifter hænder, folk får mod og andres planer forpurres. Vi havner i denne anmeldelse også kun på to blækhuse. Jeg kommer dog til at se filmen flere gange. Da den er pudseløjerlig underholdende i sin selvhøjtidelig idioti. Den ene falder for Tim Minchins rolle som munken Tuck. Det andet blækhus gives for bueskydningteknikken fremvist i filmen her. Historien afvikles som et blandingsprodukt af en moderne krigsfilm og heist film med elementer fra V- For Vendetta, Ringenes Herre og Gladiator. Fokus holdes på flydende action sekvenser, logikken halter derfor voldsomt og dialogen er helt i skoven. Sammenhængende sekvenser savnes, karakterudviklingen er helt forrykt og det flyder med latterlige tilfældigheder. Det er til tider virkelig underholdende, ofte frustrerende og nogle gange griner du af magtesløshed. Du bør se denne udgave af Robin Hood beruset, med nære venner og andre der elsker underlødig action. Forvent intet andet end uvirkelig bueskydning, platte samtaler og usammenhængende planer.
Medvirkende: Taron Egerton, Jamie Foxx, Ben Mendelsohn, Jamie Dornan, Ewe Hewson m.fl. Instruktør: Otto Bathurst Manuskript: Ben Candler og David James Kelly. Blockbuster giver dig ikke mulighed for valg af lydspor, undertekster på andre sprog end dansk og for tiden virker det tjenesten ikke med Google Chromecast. Foto copyright “Nordisk Film Distribution “. Du kan se mere om filmen her