Train to Busan - Filmstriben

 

Indpakket i hver eneste Zombiefilm finder du en eller anden grad af samfundskritik. De seneste mange epidemiske sygdomme der har hærget filmverdens uskyldige ofre, har således været forårsaget af menneskehedens overforbrug, grådighed og overmodig leg med genmassen. Denne koreanske spillefilm kombinerer kritik af kapitalismes klamme greb om vores sjæl, med klassisk togkatastrofe og har civilisations nedbrud som baggrund. Horroreffekter, komiske greb og rørende øjeblikke udgør resten af filmen. 

Så hvorfor har jeg brugt min påske på at indtage en omgang koreansk zombiefilm? Er det ikke helligdagene hvor religiøse fanatikere bliver hamret fast til store trækors på Filippinerne, det lokale supermarked har lukket og vi bilder små børn ind kæmpehare lægger chokoladeæg? Det er muligt den religiøse miniferie ikke helt kan håndtere mere obskur underholdning, men det vil være synd hvis du sprang over Tog til Busan blot fordi du ikke genkender skuespillerne. For den er virkelig velproduceret, og hvis ikke det er til Påske vi skal udsættes for dommedagsprofetier og levende døde, så forstår jeg virkelig ikke noget af den kristne tro.  

Vores hovedperson er en ung mand (Ma Dong-seok ) hvis sjæl er byttet bort for en karriere som spekulant. Der måske nok har kostet ægteskabet, datterens kærlighed og moderens forståelse, men sikret ham en masse penge og et stort netværk. Filmens emotionelle sigte går på hans erkendelse af hvad kærlighed er for en størrelse. Hvilket han lærer på den hårde 330 km lange togtur fra Seoul til Bushan. Der afvikles på datterens fødselsdag, og synkront med en dræbende epidemi sender hele Korea i knæ. Historien afvikles ombord på toget, alt imens alverdens dårligdomme åbenbarer sig via nyhederne, telefonsamtaler og voldsomme sammenstød på stationerne. Nogle passagerer rammes af sygdommen, mens andre kæmper for alt hvad de har kært, alt imens toget bumler sydpå mod kystbyen Bushan. Der ifølge rygterne skulle være det sidste sygdomsfri sted i Korea. 

 

De fire blækhuse gives for den vellykkede afvikling af den søde historie om forholdet mellem far & datter, alt imens alle kæmper for livet ombord på højhastighedstoget. Jeg elsker de komiske elementer og synes virkelig zombiesammenstødene lever op til genrestandarden. Samfundskritikken er måske en anelse for mild, idet konsekvenserne udfolder sig hurtigere end behovet for skyldplacering gør det. De personlige relationer der opstår blandt de overlevende togpassagere etableres lynende hurtig og fremstår overraskende nok helt troværdige. Den umage flok har en klassisk rollefordeling mellem egoist, uskyld, skurk og idioter. Udfaldet er som sådan ikke overraskende, men ej heller som forventet. Nogle elementer i filmen misses af vesterlændinge der ikke kender til Koreas historie, kønsroller og togverden. Det mindsker dog ikke underholdningen i denne katastrofefilm og selvom jeg både har set bedre actionfilm fra Korea, flottere zombiefilm og mere hæsblæsende togbrag så var dette en lille hyggelig påske dommedagshistorie.

---

Du kan via dit bibliotek logIn se filmen hos filmstriben her. Originaltitel: Busanhaeng. Instruktør: Sang-Ho Yeon Indspilningsår: 2016 Skuespillere: Yoo Gong, Soo-An Kim, Yu-Mi Jun. Producer Lee Dong-ha. Manuskript Park Joo-suk. Fotocopyright Next Entertainment World.