Den amerikanske kernefamilie har tydeligvis haft bedre rollemodeller end
familien Graham. Der dog på overfladen minder om de fleste andre.
Teenage sønnen sumper til i cannabis og forspildte muligheder, datteren
kæmper med og mod social udstødelse, moderen er selvstændig og lidt
under arbejdspres, alt imens faderen er den stille rolige type der
forsøger at holde familien i balance. Vi bliver en del af fortælling
kort efter bedstemoren har forladt den jordiske verden, og de efterladte
forsøger at finde meningen med det hele. Uheldigvis var mormoren andet
og mere end blot en utilnærmelig matriark, hun var også familiens
beskytter. I starten rammes familien blot af ærgerlige uheld og let
modgang, siden af nogle store tragedier, hvorpå vanviddet tiltager og
kampen for livet pludselig er den eneste mulighed for dem alle.
Filmens åbnings-scene afslører både hvad moderen Annie (Toni Collette)
arbejder med og hvad instruktøren har af potentiale som filmskaber. De
små virkelighedstro miniaturemodeller fungerer l filmen som krydspunkter
for fortid og fremtid. Det er her ”sandheden” nogle gange findes og
andre gange stedet hvor fortiden fordrejes. Desværre bruges de ikke lige
godt gennem hele filmen. Faderen Steve spilles af Gabriel Byrne, der
her med stor dygtighed emmer af underspillet styrke og stiltiende
anklager. For mig er filmens allerbedste karakter dog den lille særling
Charlie, der spilles af Milly Shapiro, hun er både en karakter man kan
forholde sig til og samtidig én jeg havde holdt mig langt væk fra i
folkeskolen. Storebror Peter spilles med stor indlevelse af Alex Wolff.
Der især indkapsler frygt og smerte rigtig godt i sin mimik.
Der er elementer i denne film der er ren perfektion, der er scener som bare fungerer, der er æltet ubehag og uhygge ind i hver eneste familiesamtale, men alligevel fejler helheden og jeg sidder skuffet tilbage da rulleteksterne rammer skærmen. Der er gyserfans i min omgangskreds der hylder teknikken, henvisningerne og de gennemførte detaljer, men for os andre, der bare gerne vil have gys, gru og ubehag i skabelonform, så bliver det desværre en anelse kedeligt til sidst. Hvilket aldrig er godt for en gyserfilm. Jeg elskede familiens mørke hemmeligheder, børnenes kantede adfærd, datterens grumme skæbne og sønnens mange trængsler. Der er momenter jeg aldrig vil glemme, herunder desværre også den uforløste slutning. Det er ikke spild af tid at besøge familien Grahams opløsning. Der er også scener som måske kan skræmme, men til sidst drukner det hele altså i kameraeffekter og snørklede okkulte sammenhænge. Indtag filmen hvis du er genrefan der gerne vil se tekniske fine løsninger, se den hvis du let skræmmes, se den hvis hvis det okkulte fascinerer, men leder du efter en stilsikker hyggeaften med kolde gys, så bør du kikke andet sted.
Original titel: HEREDITARY. Rolleliste: Toni Collette, Gabriel Byrne, Alex Wolff, Milly Shapiro, Ann Dowd Instruktør: Ari Aster. Se mere om filmen her
