Den lange vandring af Martin Widmark & illustreret af Emilia Dziubak
To fremmede børn adskilt af et hav udgør hovedpersonerne i Den Lange Vandring. Adam hedder drengen, der just har mistet sin elskede ven - hunden Rufus. På den anden side af havet bor pigen Sonia, der udover hendes elskede kat misser er helt alene i verden. Da Rufus dør sker dog et eller andet magisk. For misser vil så absolut ud og gå. Sonia følger troligt efter, delvist fordi Misser er hendes ven og så håber Sonia at de måske kan finde noget mad på vejen. Alt imens de to vandrer gennem det ene eventyr efter det andet, hensygner Adam af sorg og manglende appetit på den anden side af havet. Adams farmor og læge gør deres bedste for at holde drengens humør oppe, men knuste hjerter heler ikke så let. Heldigvis ender også denne børnebog lykkeligt, selv hvis nagende sult, overvældende sorg og fangeskab hos et omrejsende teater kan lyde farligt. Forlaget mener bogen har en målgruppe fra fire år og op, men just som jeg ikke kan få sidetallet til helt at passe med 40 er jeg også uenig her. Der er ingen tvivl om at små børn vil finde illustrationerne fængende, de vil også fange hovedbudskabet, men selve historien vil skabe flere spørgsmål og bekymringer end nødvendigt. Døde kæledyr, magiske forbindelser, nye begyndelser, irrationelle voksne og sultende gadebørn er ikke det danske fireårige håndterer bedst. Jeg ville personlig vente til poderne er seks år før de blev udsat for denne bog.
Skolelæreren Martin Widmark er måske velkendt i Sverige, men dette er blot den anden udgivelse jeg har læst af ham. Retfærdigvis udvalgt fra anmelderhylden idet mit første møde med ham var noget nær perfekt. Det er desværre ikke tilfældet med denne udgivelse. Emilia Dziubak er fortsat en fantastisk illustrator, men deres samarbejde havner denne gang kun på fire blækhuse. Hvilket udelukkende skyldes den visuelle side af bogen og så den overordnet rammefortælling. For selve eventyret er ikke synderlig godt. Det besidder ellers alle de klassiske bestanddele, men det virker næsten som om de blot er blevet kastet sammen lidt tilfældigt. Måske ideerne bag ordene har været en anden, men blot endte sådan her grundet en forlagsredaktør. Uanset hvad, så er jeg i hvert fald ikke en fan af den tekstbaseret historie, hvis fremdrift virker forceret og til tide underlig kluntet. Heldigvis er børn nogle taknemlige størrelser og de vil utvivlsomt tage historiens kerne til sig. De vil elske billederne, føle med drengen og heppe på pigen. Mens forældrene måske vil undre sig over ordvalg, formål og sammenhæng. Det gjorde jeg i hvert fald. Næsten alle illustrationer i denne bog vil egne sig som smukke plakater. Emilia Dziubak er en sand fornøjelse at følge online, selvom ordene ikke forstås, så flyder illustrationerne frit på hendes hjemmesider. For illustrationerne alene kan du med ro i sindet købe denne bog til alle børn, unge og voksne med en sprudlende appetit på billedbogsmagi.