Kronologiske bevæger vi os højest et par dage mellem starten på den
første film og fortsættelsen her. Underverdens bøhmand John Wick,
betaler således fortsat prisen for brud på den tidlige pension. Den unge
enkemand virker dog ikke dybt ulykkelig over arbejdslivet har hentet
ham tilbage, men selv en dræbermaskine kan have brug for en pause, så
fred bliver indgået og bilen man stjal fra ham returneret. Den
lykkelige slutning udebliver idet en af underverdens forbryderbosser har
brug for John Wicks morderiske evner. Wick skal således blot dræbe en
overbeskyttet person og alle tidligere forpligtelser vil være indløst.
Men ikke engang vores afstumpede massemorder af en anithelt tror på
dette løfte, og filmen ender således som en lang henrettelse af slemme
mænd og kvinder. Som altid holdes der pause på Continentals hoteller
hvor skudsikkert tøj, drinks og angrebsrifler er en del af produkt
portofolien.
Jeg væltede baglæns ind i dette filmunivers, og det viste sig at være en
fejl. Selvfølgelig forstod jeg handlingen, formålet og historien. Det
er trods alt ikke en kompleks spillefilm, men mere en gammeldags
actionfilm med en knuget helt, hvis drømme om et bedre liv virker som
ren fiktion. Problemet var mere banalt. Jeg forstod simpelthen ikke
hvorfor så mange hyldede massemorderen med den ensformige garderobe. Det
faldt dog på plads efter jeg grådigt havde slugte den første spillefilm
via en af de utallige streamingtjenester. Pludselig gav mangt og meget
mere mening, desværre ændrer det ikke på at filmen her er middelmådig og
ligegyldig. Til gengæld bør du ikke gentage min fejltagelse. Start med
den første film, og hvis du hader den, så opgiv blot genren amerikansk
action.
Det
er altid barskt når resten af verden ønsker dig dræbt og endnu værre
hvis de samtidig er ligeglad med dine ting og kæledyr. Heldigvis har
John Wick enkelte magtfulde venner og en høj smertetærskel. Så man er
aldrig rigtig i tvivl om udfaldet. Hvilket fjerner en del af spændingen,
men da dialogen er skrevet af nogle med hang til platheder får den
endeløse nedslagtning også enkelte komiske momenter. De tre blækhuse
gives for den stumme skurkinde spillet af den helt igennem henrivende
Ruby Rose, Ian McShane løfter også hver eneste scene han er med i og så
nyder jeg de flydende gammeldags actionsekvenser. Hvor kameraet følger
bevægelsen og fjenderne høfligt venter til du har gennemført samme. Det
giver mindelser om fortidige samuraifilm og giver sammenstødene en
æstetik du ikke længer finder i amerikanske actionfilm.
Rolleliste:
Keanu Reeves, Bridget Moynahan, Peter Stormare, Ian Mcshane, Laurence
Fishburne, John Leguizamo Instruktør: Chad Stahelski. Spilletid 117
minutter. Undertekster på DK, SE, NO, FI. Du kan se mere om filmen her der udsendt af Nordisk FIlm på det danske marked.
