Fuglemanden af Sarah Engell og Lilian Brøgger

 

Barbara er en 17 år gammel dansk teenagere med et crush på drengen Arn, og nogle seriøse mentale problemer.  Stemmerne i hovedet har dog alle Fuglemanden som afsender og budskabet er simpelt. Barbara er værdiløs, u-elskelig fed freak som ikke fortjener andet af livet end smerte. Vanviddet har måske rod i noget substantielt, men uanset udspringet har det sin egen usunde logik. Selvet nedbrydes således systematisk indtil selvværdet er så lavt, at lydighed virker som det eneste rigtige at gøre.

 For hvis Barbara gør alt hvad Fuglemanden kræver så vil han tage hende med sig. Kravene fra Fuglemanden er mange, uretfærdige og reglerne laves hyppigt om. Alligevel knuger Barbara sig til reglerne i håbet om én i det mindste vil kunne elske hende. 

“Jeg ved ikke, hvorfor det startede.
Det kom snigende, som tåge.
Først fuglene, som ingen andre kunne se.
Så stemmen, der talte højere og højere.
Indtil han en dag sad på min seng.
Fuglemanden
”

— Barbara

 Denne dystre børnebog har en for mig lidt uklar målgruppe, og slutningen trækker ej heller oplevelsen op. Men jeg har alligevel læst den flere gange. I sig selv ikke en fantastisk bedrift når en voksen akademiker gentagende fræser gennem en børnebog, men det er er noget underlig dragende over universet Sarah Engell og Lilian Brøgger har skabt. Lilian Brøgger er kvinden der fornemt har illustreret bogen og derved været med til at vise hvorledes et mindre mentalt nedbrud kan fører til tvangstanker og hallucinationer, mens Sarah Engell er historiens forfatter. 

Jeg elsker de små Wikipedia opslag om fugle, at de fremvises på en IPhone med lavt batteri og smadret skærm er fantastisk. Detaljen med to forskellige bogmærker er også god. Det er i hvert fald oplagt når ens hovedperson lider af skizoid personforstyrrelse. Til gengæld er jeg ikke sikker på hvad forfatterne gerne vil med historien, andet end at fremvise hvilke kampe mentale syge mennesker kæmper ganske alene? Hvilket måske er brugbart for alverdens ungdom med bogstav lidelser og deres pårørende, eller også er det blot et spændende udgangspunkt for en horror lignende historie om en ung pige hvis sind er besat af den skræmmende Fuglemand.

De fire blækhuse gives for det visuelle udtryk. Den ungdommelige tone. Denne vellykket formidling af tvangstanker og indførelsen i et sygt sind.  Bogen starter som en invitation til et mysterium og selvom du har en snigende fornemmelse af slutningen ikke bliver lykkelig, så følger du troligt med Barbara. Da hun mister grebet, mister bogen desværre også  fremdrift. Da kampen tilbage til det normale er knap så spændende, dramatisk eller overraskende. Oplevelserne fra den lukkede afdeling er fine, men de føles ikke udtømmende eller dragende nok. Hvorfor slutningen både føles lidt aparte i forhold til hovedpersonen selv og historien vi lige har gennemlæst. Men da udgivelsen som helhed har noget suggestiv magi og dyster mystik over sig så vil den utvivlsomt blive læste endnu flere gange i fremtiden.

 

 

Du kan med fordel læste dette interview med Sarah Engell. Du kan læse mere om bogen her. Udgivet af Forlaget Carlsen.  Grafisk novelle på 116 sider. Du kan finde flere illustrationer af Lilian Brøgger på hendes hjemmeside