American Assassin (Blu Ray)
Selv hvis du ikke har set Homeland, 24Timer, Bourne filmene eller missede hvert eneste Mission Impossible spillefilm vil du kunne forudsige handlingsforløbet i denne film. Det vil nogle måske finde betryggende, mens andre forhåbentlig vil springe forbi titlen af sammen grund. Actionscenerne er professionel afviklet og håndkampscenerne er klippet så du forstår fagmænd har været med til produktionen. Desværre fejler plot, karakterudviklingen, dialog og den indre logik er helt fraværende. Hvis agenter opførte sig hjernedød når på mission, så fortjente verden en atomkrig! Men selvom jeg hadede det idiotiske sammenstød mellem helt / skurk, fandt torturscene latterlig og syntes det hele mindede om svulstige amerikanske actionfilm fra 90erne, så var der vitterlig ting som var godt. Listen er ikke lang, men er den direkte årsag til udgivelsen her havner på hele to blækhuse. Jeg elskede filmens åbningsscene. Inspireret af virkelighedens terror fra Sousse i Tunesien (2015). Det helt igennem grusomme, meningsløse og diabolske ved den terrorhandling, fanges fint i denne film. Keaton er perfekt som gnaven agentrotte der leder en alternative træningslejr for spioner med lyst til drab. Han bør spille rollen igen, bare i en ny og anderledes opsætning. Det tekniske håndværk bag klipning, lyssætning og kameraføring er også fint. Alt andet ved denne udgivelse trækker ned. Desværre.
Rolleliste:Dylan O'Brien, Michael Keaton, Scott Adkins, Taylor Kitsch, Shiva Negar. Instruktør:Michael Cuesta. Filmen er udgivet af Nordisk Film.