DanDream er egentlig lanceret som en folkekomedie og har
replikkerne der passer, men historien er en hyldest til idemagerne med
penge. Til de der aldrig giver slip på oprøret og tør bryder lænkerne.
De der vælter gennem nederlagene blot for at rejse sig igen. De der
lever i og med ekstremerne og sjældent finder problemer der ikke kan
løses. Filmen er ikke en skildring af virkelighedens Thure
Barsøe-Carnfeldt, men det er en hyldest til alle de der ikke lade sig
nøje. De der redefinere rammerne for vores virkelighed. De der ikke
lader sig stoppe af ord, nederlag eller politimagt.
Fantaster med dybe lommer og store visioner gør verden til et sjovere
sted. De skubber grænserne for hvad der er muligt, bryder tabuerne og
bøje reglerne. Det er dog sjældent det ender godt, men jeg vil ikke være
dem foruden. Det er her nye samfundskonstruktioner, nye
forretningsmuligheder, nye retninger for menneskeheden skabes. Vi andre
der er fanget i fællesskabets hængedynd kan let glemme meningen med
livet og at penge kun er lavet af papir.
Filmen
er proppet med 80er nostalgi og tidsbestemte gadgets, desværre er den
også fyldt med humor og komik fra samme periode. Jeg kan ikke gennemskue
om det er et bevidst valg eller noget der uvilkårligt opstår når
danskere kaster sig over skabelse af folkekomedier. Vi er dog hele tiden
kun en enkelt scene væk fra tragedien, og det er min påstand det ville
have fungeret som sådan. For som drama fungerer
DanDream
virkelig og du føler med drømmerne. Casper Christensens rolle balancerer
hele tiden mellem fiasko og succes og du fornemmer de mørke dybder
under jahatten. Frank Hvam er i rollen som den underkuede ægtemand og
underbetalte forsker både rørende, medrivende og ægte. Du forstår hans
kampe, smerte og drømme. Filmen hylder måske nok ideerne, latterliggøre
de uden visioner og finder det sjove i stereotyperne, men det er Frank
Hvams karakter der rummer dramaet. De fire blækhuse gives derudover for
tidsskildringen, hyldesten til de driftige og tossede forretningsfolk,
Peter Gantzler vanvittige udgave af en levemand på coke (de fandtes
virkelig) og forsøget på et opgør med ”negerjokes” (der dog drukner lidt
i racistiske jokes om f.eks. Grønland).
Medvirkende: Magnus
Millang, Jelina Moumou Meyer, Frank Hvam, Stine Schröder Jensen, Jacob
Lohmann, Mia Lyhne, Lars Hjortshøj, Peter Gantzler, Casper Christensen,
Louise Yaa Aisin, Niclas Vessel Kølpin. Instrueret af Jesper Rofelt. Manuskript af Casper Christensen og Frank Hvam. Fotograf: Jesper Tøffner. Lys: Martin Lerche. Lyd: Jonas Langkilde. Production Designer: Nikolaj Danielsen. Kostumer: Louize Nissen. Sminke: Anne Cathrine Sauerberg. Du kan se mere om filmen her.
