Min Familie - Sebastian Bune
Stedfaderen taler engelsk, tager stoffer og har et ambivalent forhold
til hvide mennesker. For Jonathan er det dog mest de løse knytnæver og
kolde øjne der gør indtryk. Moderen søger svar i krystaller og
selvfornægtelse, hvilket hjælper hende gennem tæsk og økonomisk modgang.
Familien består derudover af lillebroren James, bedsteforældre og en
fraværende far, der dog søger Jonathan så godt systemet tillader det.
Dette er Jonathan historie. Fortalt fra bunden af en voldsramt familie
hvor de glade dage aldrig føles ægte, og humøret altid kan vende uden
varsel. Hvor de dårlige dage betyder nogle ender på hospitalet og
overlevelse ikke kun drejer sig om penge.
Ifølge bogomslaget er der tale om en debutroman, men på intet tidspunkt føles det som en debutant der leger med ord. Den første tredjedel er dog ubetinget den stærkeste. Her opridses følelser, bevæggrunde og dilemmaer så de oplevelse som ægte. Desværre farer forfatteren vild i den emotionelle rundkørslen og får ikke udbygget problemerne / løsninger og pludselig står gentagelserne i kø. Sådan er det utvivlsomt også for de der er fanget i usunde voldelige familieforhold, men jeg havde gerne set uddybninger i familierelationerne gennem hele bogen. Til gengæld efterlader Sebastian Bune mig med et hav af ubesvaret spørgsmål og lyst til at vide mere. Hvorfor hader Hanna Jonathans far? Og hvordan fandt hun Gud? Hvad gik galt mellem hende og forældrene? Hvem vil dog leve af at pudse sko? Fandtes der overhovedet nogle som kunne leve af keramik i slut 90erne og lukkede vi ikke de sidst kollektiver for længe siden?
De tre blækhuse gives for de hjerteskærende øjeblikke, den ufortalte smerte og utrygheden du kan mærke gennem siderne. Jeg er også rigtig glad for beskrivelserne af Aarhus, og kan let genkalde mig midtbyens uformelle netværk af fulderikker, misbruger og andre skæve eksistenser. Spændingen opbygges fornemt gennem bogens første halvdel, men jeg misser helt hvad der forandre magtforholdet i den dysfunktionelle familie, hvilket gør det svært at acceptere slutningen. Hvis du voksede op med vold, druk og krisecentre er det ikke sikkert bogen er oplagt som hyggelæsning. Men for alle os andre giver bogen et godt indblik i hvordan utryghed forplanter sig i barnehjerter og hvor hullet vores sociale sikkerhedsnet reelt er.
