Bølgen af Roar Uthaug
Selvfølgelig forstår vi at naturkatastrofer er en del af livet som jordbo, men det er alligevel let at ignorere farerne og i stedet fokusere på de mere håndgribelige problemer som f.eks. udbuddet på Netflix, ændringer af busafgange og problemerne med sommertid. Det er let at glemme hvilke kræfter naturen omkring os vitterlig rummer idet vi sjældent støder på de tårnøje flodbølger, bor på aktive vulkaner eller får suget al vores indbo gennem skypumper på daglig basis. Det er omvendt også nødvendigt at vi giver slip på vores frygt, idet vi som race ikke kan håndtere et aktiv trusselsniveau alt for længe ad gangen før vi ender som handlingslammet sofadyr der frygter ebola, sars, koalition med meteorer og global udryddelse af bierne.
Til gengæld elsker vi alle de gode katastrofefilm idet de rummer svaret på ”hvad nu hvis” alt imens dramaet er bygget op omkring den sikre skabelon før, under og efter katastrofen. Vi ved således allerede hvad filmen indeholder inden <play> knappen er ramt.
Min seneste tur gennem katastroferutsjebanen skete denne weekend hvor vi så den norske spillefilm Bølgenaf Roar Uthaug. Der bød på en masse førstegangsoplevelser. Dels havde Nordisk Film endelig gået bort fra film på skiver til online pressevisninger på Blockbuster, dels kender jeg alt for få norske skuespillere (på trods af Tungt Vand, Troldejægeren, Max Manus) og så kan jeg ikke huske at have set en skandinaviske katastrofefilm. Derudover må jeg indrømme min geologiske uvidenhed gjorde filmen her yderst lærerig. Jeg havde før filmen blot antaget bjerge var nogle massive stenklodser hvis forandringer skyldtes sne/regn/jordskælv, men de er selvfølgelig også lagdelte just som resten af jorden. Hvorfor brydninger sker og katastrofer kan indtræffe. Når fjordenes sider og bund alle består af klippevæg så kan rystelser og store klippestykker sagtens piske en kæmpebølge på benene. Det er denne 80 meter høje lokale tsunami bølge der udgør katastrofen i filmen. Mens det menneskelige drama forstås gennem en lokal norsk familie der fanges i vandmasserne, faderen er geolog med speciale i sprækker, moderen den ansvarlige på det turistspækket hotel og børnene udgøres af en modvillig teenager dreng og farsyg lillepige. Udviklingen, afvikligen og slutningen er ganske klassisk. Men da turen gennem katastrofen er en adrenalinfornøjelse, emnet spændende og faren føles ægte havner vi alligevel på fire dæksler. Se den fra din trygge sofa med bassen skruet op, lyset dæmpet og storskærmen centreret. Du får ikke våde fødder eller ondt i hovedet, men måske overvældes du af én irrationel lyst til at besøge Sunnmøre for at tjekke fjeldet Åkneset ud, alt imens hovedet fyldes af ”Hvad nu hvis” tanker.
Medvirkende: Kristoffer Joner som Kristian Eikjord. Thomas Bo Larsen som Phillip. Ane Dahl Torp som Idun. Fridtjov Såheim som Arvid. Øvrebø Jonas Hoff Oftebro som Sondre. Arthur Berning som Jacob. Vikra Laila Goody som Margot. Valldal Edith Haagenrud-Sande som Julia. Eili Harboe som Vibeke. Herman Bernhoft som Georg. Instruktør: Roar Uthaug, Musik komponeret af: Magnus Beite, Kostumedesign: Karen Gram, Manuskripter: Harald Rosenløw Eeg, John Kåre Raake. Se mere her
